Ørkildskolen afd. Byen.
Klummeskribent.
Cand.soc. i samfundsfag & filosofi. Bestyrelsesmedlem i Svendborg Folkeuniversitet og Det Konservative Folkeparti Svendborg.
Skoleledelserne i Svendborg Kommune skal have friheden og tage ansvaret for forvaltningen og den daglige ledelse, for at skabe de bedste rammer for alle børn i folkeskolen. Faktisk kan man som sådan ikke begynde at falde ned af stolen af sådan en logik, da folkeskolen som institution i sig selv burde tænkes at alle selvfølgelig løfter ansvaret, og ledelsen sætter retningen for at formålet kan realiseres.
På det seneste er der blevet foretaget en nødvendig, om end svær og ambivalent, beslutning på Ørkildskolen afd. Byen, hvor nedlæggelse af en 3. klasse som selvfølge har skabt mange bekymringer for fremtiden, men også skabt anomi forestillinger om ledelsesansvar, som pludseligt er begyndt at spøge blandt politikerne.
Den velkendte kapacitets problematik på specialundervisningsområdet
Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget skulle orienteres d. 4. maj vedrørende det igangværende arbejde med BDO’s anbefalinger på specialområdet. Dette er i forbindelse med de kapacitetsudfordringer, som man oplever på specialundervisningsområdet i Svendborg Kommune. Børne-, Unge-, og Uddannelsesudvalget har derfor skulle tage handling, så der kunne belyses og arbejdes videre med modeller for håndteringen af kapacitetsudfordringerne. Et enigt udvalg besluttede til det forrige møde d. 2. marts at godkende indstillingen fra direktionen, og lade administrationen arbejde videre med modeller, som:
- Udvikling af tilbudsviften
- Specialklasser placeret lokalt på skolerne
- Flytning af specialtilbud til anden skole med ledig kapacitet
- Inddragelse af eksisterende kvadratmeter til Byhaveskolen
- Inddragelse af eksisterende kvadratmeter til Centerafdelingen.
Venstre ville gerne have, at der på udvalgsmødet d. 2. marts også blev arbejdet videre med en model som indeholdt et fokus på prioritering af elever fra egen kommune. Dette blev dog nedstemt, da 4 medlemmer var for (V, C og B) men 5 medlemmer imod (A, F og Ø).
Tiden går og arbejdet igangsættes, og selvom tilliden grundlæggende er eksisterende med et sind om gensidighed, kan den selvfølgelig forpestes af omkringliggende omstændigheder. Alle gør jo sit bedste, og tager det ansvar som er dem givet og som de herfra har kompetencerne til at handle på, skulle man tro at man burde kunne stole på, men hvis der er noget på spil kan det ikke stoppe bølgens kurs, hvilket kan sætte tilliden til tvivl i kommunen.
Enhedslistens afvisning og opråb som et genklangsspøgelse
Her vender vi tilbage til indeholdet i orienteringen D. 4 maj i Børne-, Unge,- og Uddannelsesudvalget om administrationens igangværende arbejde, hvor det kan opsummeres til at indsatsen og selve arbejdstitlen, ”Stærk skole for alle børn – fra indsigt til handling” blandt andet har fokus på at reducere segregering eller begrænse udgifter og hvor flere elever kan være en del af meningsfulde lærings- og fællesskaber i deres lokale skole. Dertil blev en oversigt vist med den forudgående inddragende dialog med skoleledelserne gennem hele den nævnte indsatsperiode med ”Stærk skole for alle børn – fra indsigt til handling”.
Et flertal i udvalget på 7 (A, F, V, C) tog orienteringen til efterretning, men Enhedslistens Ib Knudsen kunne ikke tage orientering til efterretning og i referatet fremstår følgende mindretalsudtalelse: ”Enhedslisten kan ikke godkende orienteringen, da vi ikke mener, at det store forandringsarbejde kan bygge udelukkende på en økonomisk analyse og anbefalinger, og at skolebestyrelser, forældre, børn og ansatte ikke inddrages i arbejdet.”
Skoleledelsen er dem som er ansat til at sikre skolens drift og står i spidsen for vedligeholdelse af den faglige udvikling, og i min opfattelse, dem som repræsenterer, varetager og selvfølgelig samarbejder med skolebestyrelsen og dertilhørende relevante aktører, men også dem som er ansat med tillid til at de kan vise vejen.
Om man i dette tilfælde har fået en ideologisk impuls eller man forsøger at sætte det som en objektiv kendsgerning ikke at have tillid til, hvad en skoleledelse er blevet ansat til, er mig lidt en gåde. Jeg ved ikke, om det er mig som ser spøgelser, men hvis vi er kommet dertil at der virkelig skal skabes en unødvendig grundlæggende mistillid til skoleledelser i Svendborg kommune, bliver vi nødt til lige at må holde fast i os selv og holde orden, for at tillid forbliver en spontan realitet.
