Ørkildskolen afd. Byen.
Klummeskribent.
Cand.soc. i samfundsfag & filosofi. Bestyrelsesmedlem i Svendborg Folkeuniversitet og Det Konservative Folkeparti Svendborg.
Skoleskift eller skolesammenlægning, uanset hvilken måde man opfatter det på, kan vi se at debatten om situationen med 3. årgang på Ørkildskolen, hvor det vil koste skatteborgerne tre millioner kroner at forhindre en klassesammenlægning, har åbnet for pandoras æske. Det ville også være mærkeligt, hvis det ikke skete. Forståeligt nok er det en sprængfarlig diskussion, som uden tvivl har iværksat passionerede og vedholdende perspektiver, som jeg har stor respekt for, men jeg har svært ved at holde mig på vippen, så tager springet og sigter efter det politiske ansvar, med fare for at falde.
Økonomisk har man længe kunnet se, at oprettelsen af de 2 klasser tilbage i 0. klasse og frem, ikke har kunnet hænge sammen økonomisk på Ørkildskolen afd. Byen, og man må jo være realistisk, og ledelsen valgte at tage den svære beslutning og løfte det økonomiske ansvar for hele skolen og vælge en sammenlægning. Flere politikere i Svendborg Kommune har accepteret ledelsens svære beslutning med forståelse for betydningen for børnene og familierne. Selve denne økonomiske udvikling, må have kunnet give noget forudsigelighed og en bevidsthed om, at det her ikke går i længden.
Men nu hvor beslutningen fra ledelsen er taget og processen for sammenlægning er igangsat, kan vi se helteskikkelserne kommer frem fra deres fordragelige skjul og uden tøven ønske at tage ansvaret til sig og vise vejen, med et tåget og ujævnt underlag, som er velbehageligt hen ad vejen, men som også risikerer at åbne en hel motorvej.
Ib Knudsen fra Enhedslisten erkender selv at dette kan skabe præcedens. Derfor må man spørge, om politikeren ønsker at være smagsdommer over, når skoleledelser tager ansvar for deres økonomi eller på magisk vis kan fremtrylle et omkostningsfuldt tre millioner kroners håb, som det kræves for at forhindre sammenlægningen. Samtidig må det overvejes, om frygten for matrikelskift eller sammenlægning reelt vil skabe en uforudsigelig mistrivsel, når der allerede i forvejen bliver taget hånd om dette.
Skoleledelsen, lærerne og pædagogerne vil investere i at arbejde og gøre en potentiel matrikelovergang og sammenlægning kompatibel med børnene og forældrene. For mig at se er det privilegeret at forvente, at andre skal betale for at opretholde en økonomisk uholdbar klassestruktur, og især, selvom jeg ser det som noget positivt at have valgmuligheder, når det også er muligt at vælge privatskole. En sammenlægning er ikke ensbetydende med at der opstår mistrivsel, tag det fra en som selv har prøvet sammenlægning med andre skoler, hvor lærere og pædagoger virkelig løftede ansvaret og gjorde det til en succes for mine og klassens nystartede relationer.
Folkeskolen må forholde sig til virkeligheden, og de politisk ansvarlige må respektere skoleledelsens økonomiske beslutning. Vi skal huske at vi selv gør det til hvad det er.
Annonce:
