Skovparken.
Klummeskribent.
Cand.soc. i samfundsfag & filosofi. Bestyrelsesmedlem i Svendborg Folkeuniversitet og Det Konservative Folkeparti Svendborg.
Tryghed er et essentielt behov og roligheden til at bevæge sig ubekymret rundt og føle sig sikker i NØ Svendborg, heriblandt det udsatte boligområde Skovparken, har igennem længere tid været en problematik. Tryghedsskabende forbedringer har været ønsket i Skovparken. Og Skovparken har igennem tiden haft et dårligt ry for kriminalitet og uroligheder, som har krævet ordensmagtens opmærksomhed og ressourcer. Denne negative opfattelse er aktuelt blevet mindre, dog finder dette negative ry fortsat genklang. Svendborg Andels-Boligforening ønskede at investere i en infrastrukturplan med tryghedsskabende forbedringer, gennem støtte via Landsbyggefonden, og med godkendelse af Bolig- og Planstyrelsen, som kommunalbestyrelsen gav støttetilsagn til i 2021.
Støtte til et nyt vejprojekt for at forbedre trygheden i boligområdet blev godkendt i kommunalbestyrelsen i 2024. Trods et lavt bilejerskab i bydelen sammenlignet med Svendborg Kommune og Danmark generelt, har området primært en indbydende infrastruktur for bilisme, som ikke tager særligt højde for bløde trafikanter. Dermed sagt vil vejprojektet, etablere en manglende sammenhæng i området, hvori projektet vil skabe et vejgennembrud, der vil kunne skabe en sikker forbindelse mellem Marslevvej og Byparken, som placeres mellem Nymarkskolen og Skovparken, hvor både gående, cyklende og kørende trafikanter skal kunne passere med henblik på også at skabe mere tryghed.
En ny renæssance af området, hvor en meget central del i opskriften skulle blive til samhørigheden, er dog ikke udarbejdet og fastlåst med statiske ingredienser, men som løbende har inddraget alt godt fra borgerne i processen, som kan give en adækvat smagsoplevelse eller måske efterlade en eftersmag, hvor når alt kommer til alt, så er det vel smag og behag til projektet.
Sammenhængen i området skulle forbedres med vejprojektet, som også havde fokus på hastighedsdæmpende foranstaltninger og forbedre opholdsarealerne ved Nymarkskolen. Hvorledes vejprojektet er til gavn for trygheden, stillede Venstre sig kritisk overfor i 2024 da vejprojektet skulle godkendes. Venstre anerkendte et løft af områdets rekreative værdi, samt at øge trygheden, men et vejprojekt i Skovparken med en vej til kørende trafik ikke vil skabe tryghed som det ellers fremstod i sagsfremstillingen. Venstre ønskede at fastholde, at en ny åben og belyst sti i området udelukkende indeholdte gående og cyklister.
Ved budget 2025 besluttede kommunalbestyrelsen at afsætte 3 mio. til at understøtte vejprojektet i Skovparken, senere hen skulle der tages stilling til om den første etape for byrumsprojektet, Plads til piger, kunne godkendes og igangsættes, hvilket det blev. Både vejprojektet og Plads til Piger er finansieret inden for budgettet 2025. Formålet med projektet Plads til piger er at styrke inddragelsen af unge piger og kvinder i byudviklingen, dette fokus er opstået som konsekvens af bl.a. en stigende opmærksomhed på tryghed, hvor der blandt andet ønskes etablering af stiforløb der understøtter gåturen, afskærmede placeringer og tynde dele af beplantning ud for at skabe en bedre oversigt i området og dermed øge trygheden. Den første etape af projektet, Plads til piger, er primært landskabsbearbejdning, hvorefter den næste etape har fokus på indretning og inventar.
Hvorvidt denne tilgang og investering vil skabe de tryghedsskabende forbedringer til området, som har muligheden for at gøre området mindre negativt opfattet og forbedre tryghed, blev ikke det store diskussionsemne for politikerne ved kommunalbestyrelsesmødet d. 24. februar. Som tilhører ved kommunalbestyrelsesmødet vil jeg kalde det lidt for en mangelvare, hvor opmærksomheden i stedet blev brugt på en anmodning til en tillægsbevilling på 1.380.000 kr. med det formål at sikre et mere sammenhængende anlæg i forbindelse med vejprojektet.
John Arly Henriksen, Socialdemokratiet, gav udtryk for at Svendborg NØ er et område hvor der historisk set ikke har været sket så mange ting og gjort så meget, selvom det er et område hvor mange af vores mest skrøbelige borgere bor. Vejprojektet som skal være tryghedsskabende, imødekommer borgernes største ønske, en oplyst vej, mellem Marslevvej og Byparken, og projektet Plads til piger, blev omtalt positivt, der gør det trygt, samt en glæde over andre initiativer som en skovtrold og et potentielt lokalråd.
Mette Kristensen, Venstre, var imod og tog forbehold for tillægsbevillingen til at kunne sikre nyere og dyre belægning på den vej som skal etableres, da Venstre ikke ville have at pengene forlods af et flertal før budgetforhandlingerne, og dermed ikke kunne prioriteres anderledes, når der derimod er tradition for i kommunen at lave brede budgetforlig ved budgetforhandlingerne. SF afviste at dette var tilfældet, med henvisning til brugen af overskuddet.
Jesper Kiel, Enhedslisten, var mere positiv overfor at godkende tillægsbevillingen, og ytret at det vil forbedre rammerne og komme folkeskolens udearealer til gode, og det var bedre at fuldføre hele projektet af praktiske hensyn før det er for sent og bøvlet.
Der var både stilhed og ros, som fandt sted om hvordan indretningen af byrummet og belysningen, samt hvilken betydning det nuværende projekt vil have for selve trygheden i området. Den generelle konsensus synes at være bevidst til stede, uden at forekomme sedimenteret, for uenighedens forrige tilstedeværelse kan vækkes når der omtales materiale. Vejprojektet og Plads til Piger sigter efter tryghedsforbedring og om dette er tilfældet, tænker vi muligvis nok, men i så fald hvilken form for tryghed ønsker politikerne at se sig selv i?
Fortællingen om trygheden i Svendborg NØ er i forandring, om det bliver taget for givet, hvilket indhold som der kommer til at sætte retningen eller former for tryghed der skal træde frem, lader sig vente. Det kan være at det var engang, og at området er fyldt med sikker afslappende smag.
