Klummeskribent.
Cand.soc. i samfundsfag & filosofi. Bestyrelsesmedlem i Svendborg Folkeuniversitet og Det Konservative Folkeparti Svendborg.
Det tyder på at der er generel konsensus i Svendborg, om at når udsatte borgere (eller som jeg ser dem, stærke borgere) flytter til og bliver en potentiel nabo, er det lige med mere utryghed. Det kan der være noget om, men når økonomien omkring projektet presser på, kan kvaliteten forsvinde i mængden.
Bekymringerne skal tages alvorligt, de er der jo af en grund. Placeringen af små boliger repeterer igen argumenter for usikker sammenhæng til et børnevenligt område, muligheden for en forværring af de udsatte borgeres tilstand ender ud i utryghedsskabende adfærd for området og påvirkning af områdets omdømme og fremtidig udvikling, vedrørende den mulig placering af små boliger på Byhavevej 15 i Svendborg NØ.
Perspektiverne er genkendelige fra forrige debat om placeringen af boligerne på Hellet 14 i Tved og som tilhører ved borgermødet i Tved Forsamlingshus d. 26 Juni 2025, er der mange at de samme opfattelser, bekymringer og argumenter som kommer frem som reaktion på dette uforudsigelige, dog omsorgsfulde projekt. Som Hanne Klit (S) ytrede dengang, skal tilskuddet til projektet, nå at kunne bruges, før de ikke længere er tilgængelige og projektet med små boliger derfor ikke kan realiseres. En rungende modstand blev etableret i Tved Forsamlingshus den dag, og må jeg sige, med velovervejede indvendinger fra de lokale borgere og en af hovedpointerne om den usikre placering overfor en børnehave, kunne virkelig skabe forundring. Selv dengang, sad jeg selv med forståelse og oplysthed for både politikerne og borgernes intentioner, men samtidig også med en bitterhed over selve opfattelsen af stærke borgere i vores kommune, som udløste en reaktion fra mig, som kom på skrift og kan opsummeres til:
Når alt kommer til alt, så er det en realitet at politiske beslutninger handler om økonomi, men i dette tilfælde bliver økonomi ensidigt gjort til logik for handling eller en antaget opfattelse af de udsatte borgere, som er for sig givet. De udsatte borgere er ikke bare en bestemt kollektiv gruppe af borgere, men unikke individer med hver deres kvaliteter, som, taget deres hårde liv i betragtning, kæmper for at bevare deres selvstændige livskvalitet og meningsfulde tilknytning.
Og nu står vi her igen, denne gang med Byhavevej 15 i Svendborg NØ, hvor trygheden, som kan siges at være taget for givet ved sidste kommunalbestyrelsesmøde, bliver relevant, og en rettidig påpegning af både Sydfyns Almene Boliger og naboer i området. Tryghed er en forudsætning for livskvalitet, hvilket boligområdet ligger en dyd i at udøve i praksis, spørgsmålet er selvfølgelig bare om politikerne deler samme opfattelse eller om de bare tænker, ”det går jo nok”. Bare så længe at vi ikke venter på at Tved-scenerne gentager sig og et nyt borgermøde, som kommer med den samme antagonistiske sværdfægtning og med et resultat, hvor vi alle så står og siger ”hvad gør vi så?”
Om det ikke skal foregå i min baghave eller vi skal opføre os ordentlig og med respekt for de borgere med svære vilkår, eller hvad man nu kunne have af gode slagord, skal jeg nu ikke afgøre, men beslutningen afventes i den bevidsthed som er i kommunalbestyrelsen. Rene Haahr (V) og Marianne Mix Larsen (DF) udtrykte modstand mod at gennemføre de små boliger på Byhavevej 15 i Senior-, Social- og Sundhedsudvalget, og ønskede derimod inddragelse af de tidligere placeringer i vurderingen til næste udvalgsmøde, dette blev dog stemt ned. Forsøget på at en ansvarlig og værdig politisk beslutning om unikke udsatte borgere, er hvor fornuften og trygheden skal kunne gå hånd i hånd, og det er selvfølgelig lidt af et puslespil, men man skal have alle brikkerne med for at kunne se det komplekse billede. Husk det der tales om og forglem ikke unikke udsatte borgere i mængden.
