Ansvarshavende chefredaktør.
Cand.scient.pol. Kommunalbestyrelsesmedlem i Svendborg Kommune 2019-2025. Næstformand for Det Konservative Folkeparti i Svendborg.
Har du modtaget en sms om manglende betaling for parkering i Svendborg?
Så klik ikke på linket, del ikke nogen oplysninger og overvej at slette den.
Sådan lyder rådene fra Svendborg Kommune, der skriver på sin hjemmeside, at flere borgere i øjeblikket oplever at modtage falske sms’er om parkering. Beskeder udgiver sig for at komme fra Svendborg Kommune og indeholder et link til betaling af den påståede manglende parkeringsafgift.
Kommunen slår fast, at de ikke sender nogen form for beskeder, hverken sms’er, e-mails eller andet omkring manglende betaling for parkering. De skriver også, at der ikke er tegn på, at kommunens parkeringssystem er blevet hacket.
Parkeringssystemet fungerer nemlig anderledes. Parkering afregnes automatisk, når man afslutter den ved automaten. Hvis man glemmer at tjekke ud, så stopper parkeringen af sig selv efter 48 timer.

