1 thought on “Skal Svendborg forlade Cittaslow? Det skal udvalg drøfte i morgen”

  1. Når spørgsmål bliver til kritik
    Jeg læser Reaktion Svendborgs artikel om Cittaslow med interesse og også med en vis forundring.
    Dette er mit personlige indlæg. Jeg skriver ikke på vegne af hverken Cittaslowrådet eller foreningen Cittaslow Svendborg, selv om jeg som delt formand naturligvis har et indgående kendskab til det arbejde, det nuværende råd har udført.
    Derfor undrer det mig, at John Arly Henriksen i artiklen kan rette en så markant kritik af Cittaslowrådet, uden at forretningsudvalget eller formandskabet er blevet kontaktet af Reaktion Svendborg og har fået mulighed for at forholde sig til kritikken.
    John Arly Henriksen siger blandt andet, at rådet af nogle medlemmer bruges ”meget kritisk imod de tiltag, som kommunen har gang i”. Det er en beskrivelse jeg ganske enkelt har svært ved at genkende. Privat holdning og rådets holdning er to forskellige ting.
    Når jeg ser tilbage på det nuværende råds arbejde, kan jeg få øje på to konkrete eksempler, hvor rådet kan opfattes som kritisk over for kommunale tiltag.
    Det ene var vores undrende – og også kritiske – spørgsmål til det store sommerhusprojekt i Lundeborg. Vi spurgte, hvordan Cittaslow var tænkt ind i et projekt af den størrelse.
    Det var helt bevidst, at vi stillede spørgsmål frem for at drage konklusioner. Vi tog ikke stilling for eller imod projektet, for det er ikke Cittaslowrådets bord at fælde dom over konkrete kommunale projekter. Men naturligvis var spørgsmålene kritiske. Samtidig gav de kommunen en oplagt mulighed for at svare og forklare sine overvejelser.
    Det andet eksempel var, at rådet var medindkalder til et arrangement om navngivningen af et areal ved Svendborgmotorvejen, som kommunen ønsker at udlægge til store boksbutikker. Det var en stille markering og et ønske om at sætte en relevant debat i gang, uden at rådet direkte markerede en holdning til det konkrete projekt.
    Min egen private holdning til boksbutikker ved motorvejen er til gengæld klar. Jeg er bekymret for konsekvenserne for Svendborg midtby og for sammenhængskraften i de omkringliggende, velfungerende landsbyer. Men det er min holdning og ikke en holdning, jeg her tillægger Cittaslowrådet.
    Hvis det er disse to eksempler, der ligger bag beskrivelsen af det nuværende Cittaslowråd som et råd, der er mere optaget af at kritisere kommunens tiltag end af at samarbejde, synes jeg, det er en kritik, der fortjener at blive sat i perspektiv.
    Det får mig også til at stille et mere grundlæggende spørgsmål: Hvorfor bliver spørgsmål fra Cittaslowrådet opfattet som krav? Og hvorfor bliver en opfordring til dialog og samarbejde oplevet som et ultimatum?
    Det er svært at føre en konstruktiv dialog, hvis spørgsmål tillægges en anden betydning, end de har.
    Jeg kan kun tilslutte mig John Arly Henriksens tanke om, at Cittaslowrådet i højere grad kan bruges som sparringspartner. Det skriver jeg naturligvis på egne vegne, men jeg ved at der sidder et råd, som meget gerne vil arbejde aktivt med konkrete sager.
    Vi afventer derfor meget tålmodigt det indgående telefonopkald.
    For der har i omkring to år været ventet på en reel afklaring og dialog om Cittaslows fremtid i Svendborg. Hvis ønsket er bedre koordinering og et tættere samarbejde, forekommer det mig forunderligt, at den dialog endnu ikke for alvor er blevet taget.
    Jeg vil samtidig gerne gøre én ting helt klar: Cittaslowrådet har intet imod, at Cittaslow bruges aktivt i forbindelse med eksempelvis turisme, gastronomi, byliv eller erhvervsudvikling. Det er ikke det, diskussionen handler om.
    Men Cittaslow er en helhed.
    Cittaslow bygger på en bred tilgang til udviklingen af en by og et lokalsamfund på tværs af syv forskellige områder. De internationale rammer er ganske vist blevet moderniseret og gjort mere fleksible, men det ændrer ikke ved, at Cittaslow fortsat er en helhedsorienteret tilgang.
    Hvis man derfor vælger at reducere arbejdet med Cittaslow til blot tre udvalgte kriterier ud af de i alt 72, er det efter min opfattelse et både relevant og nødvendigt spørgsmål at stille: Arbejder vi så stadig med Cittaslow eller er vi i gang med at skabe noget helt andet under samme navn?
    Det er ikke et krav. Det er ikke et ultimatum. Det er et spørgsmål, som fortjener et svar.
    Endelig vil jeg gerne frabede mig, at andre fortæller, hvad Cittaslowrådet mener. Man må naturligvis gerne være uenig med rådet, kritisere dets arbejde og have en anden opfattelse af Cittaslows rolle.
    Men hvis man er i tvivl om, hvad Cittaslowrådet faktisk mener, er løsningen egentlig ganske enkel: Spørg rådet.
    Det er netop den dialog og det samarbejde, som Cittaslowrådet længe har efterspurgt, og som flere nu åbenbart også efterlyser. Vi har sådan set stået klar til den samtale længe.

    Thomas Olea-Christensen
    Privatperson og delt formand for Cittaslow Svendborg

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *