Valgt fra af politikerne: Demente borgere mister vigtig mulighed for at komme ud af hjemmet

Dennis Skov Rasmussen

Klummeskribent.

Cand.soc. i samfundsfag & filosofi. Bestyrelsesmedlem i Svendborg Folkeuniversitet og Det Konservative Folkeparti Svendborg.

Tiden var kommet til, at politikerne i Senior-, Social-, og Sundhedsudvalget på udvalgsmødet d. 3. juni skulle træde i karakter og beslutte prioriteringer af drifts- og anlægstemaer til efterårets budgetforhandlinger. Begrænsninger skaber den besværlige politiske arena for prioriteringer, hvor det er vigtigt at huske på, at politikerne ikke er valgt på udelukkende repræsentation, men på et tillidsmandat til at handle i den bedste interesse, hvor man bedst kan se sig selv i beslutningerne. 

Der skulle udvælges maksimalt tre driftstemaer og maksimalt tre anlægstemaer. Især prioriteringerne af driftstemaerne bød op til en duel om diverse almene principper, kalkulerende beregninger og sigte efter midten i omverdenens sømmelighed. Etik, moral og det ideologiske kompas blev sat på prøve, hvor prioriteringer er svære, men nødvendige. Når man læser driftstemaerne igennem, vil jeg mene, at der især var en som var undertippet og som virkelig har brug for at komme frem i rampelyset. Men lad os i første omgang kigge nærmere på de omtalte driftstemaer.

I fællesskab vi udvælger mulighederne

Senior-, Social-, og Sundhedsudvalget har løbende siden december 2025 skullet beslutte temaer til budget 2027. Som nævnt må der kun fremsendes maksimalt 3 temaer til efterårets budgetforhandlinger. Følgende seks driftstemaer var på spil:

1. Harmoniseret nedsættelse af madpris
2. Mødrerådgivningen – ansøgning om tillægsbevilling
3. Etablering af ny fælles indgang på Nannasvej
4. Budgetudfordring Socialområdet
5. Tryg kørsel – befordringsordning for borgere med demensdiagnose
6. Kirkens Korshær, øget kommunal medfinansiering

Projekt “Tryg kørsel” har siden 2024 givet borgere med let til moderat demens mulighed for at blive kørt til aktiviteter — eventuelt med ledsagelse. Ordningen har hidtil været finansieret via statslige puljemidler. En evaluering viser stor betydning for borgernes livskvalitet og selvbestemmelse. Kommunal videreførelse ville koste 600.000 kr. om året.

Om bølgerne gik højt, er svært at spå, men en drøftelse af temaerne blandt politikerne i udvalget fandt sted. I referatet fremgår umiddelbart ingen synlige afstemning om de forskellige driftstemaer, men derimod blev det besluttet i udvalget at videresende følgende tre:

1. Harmoniseret nedsættelse af madpris
2. Etablering af ny fælles indgang på Nannasvej
3. Budgetudfordring Socialområdet

Tilbage står driftstemaer, som er blevet hørt, men ej fortalt og som nu blot står tilbage i det politiske maskineri som et forsøg, der var engang og hvor muligheden aktuelt stille går ned med solnedgangen. Initiativer med øje for at løfte livskvaliteten for borgere i Svendborg Kommune, hvor virkeligheden nu viser sig at være en ny realitet for nogle der har haft eller kunne få gavn, men ser ud til at måtte undvære. 

Den fortabte tryg kørsel vs. Goliath

De fleste af driftstemaerne sigter mod at ramme flere og en bredere målgruppe af borgere. Tryg kørsel sigter i mindre grad bredt, men målretter et livskvalitetsperspektiv på dybden i det, der giver mening. Med dette udgangspunkt kan man hurtigt anlægge et alment princip om, at vi skal give lige og mest muligt til alle dem som vi kan, men om det så skaber den største værdi, er til diskussion. 

Selvom tryg kørsel har givet støtte til cirka 50 borgere årligt siden 2024, målretter den nemlig selve individets livskvalitet og selvbestemmelse og giver borgere med demens mulighed for at kunne deltage i sociale sammenhænge, hvor det som jeg vil sige det, skaber den manglende hjemlige rolighed. 

Forestillingen om og oplevelsen af, at man selv gang på gang, kæmper for at bevare tilknytningen til noget større bliver taget for givet. Opmærksomheden på meget af det, som borgere oplever i eget hjem, nemlig den forpinte og italesatte stilhed, som udfolder sig i ensomheden, er blot det sagte. Borgere med demens, som ikke har et stort netværk, har ikke samme mulighed og selv for borgere med pårørende, kan det være en svær situation for nære familiære relationer. Det kan derfor også være krævende for pårørende at varetage denne funktion. Denne ordning har netop fokus på det som hele tiden er til stede, men som de andre ikke kan føle. Hvis det bedre kan forebygges, vil det helt simpelt gøre hverdagen meningsfyldt. 

Man kan spørge om man har brugt en logik om livskvalitet ude fra den antagelse, at borgerne med demens i dette tilfælde langt hen af vejen i forvejen har et solidt velvære i vante omgivelser og muligvis vil kunne få samme service fra frivillige foreninger. Hvis dette sammenlignes med de andre forslag, kan det vurderes at de fleste forslag giver noget værdi til borgere, som i langt højere grad vil mangle velvære, hvis dette blev frataget og tryg kørsel prioriteres, ergo er spillet tabt på forhånd.

Men sandsynligheden for, at selvbestemmelsen reduceres og hverdagen for borgerne nærmest bliver gjort til en ufrivillig tilfangetagelse i eget hjem, er reel. Friheden til at kunne bevæge sig rundt til hverdagens gøremål, deltage i familieaktiviteter og kunne nyde kommunens natur og kulturarv eller i bund og grund kunne komme hjemmefra med hjemlig ro, kan forekomme langt fra en realitet.

Når alt kommer til alt, skal vi nok ikke holde os til en mere dystre fortælling om David vs. Goliath, da frivillighed har vist sig at være en stor løsning, hvor frivillige ligger en dyd i at bekæmpe isolation og ensomhed.