Billedet er lavet med kunstig intelligens.
Ansvarshavende chefredaktør.
Cand.scient.pol. Kommunalbestyrelsesmedlem i Svendborg Kommune 2019-2025. Næstformand for Det Konservative Folkeparti i Svendborg.
Flere vandværker har allerede ændret eller opgivet boringer. Nu er en ny tiårig plan vedtaget af kommunalbestyrelsen, og den kan resultere i et sprøjteforbud på de mest sårbare marker.
Rent drikkevand er ikke længere en selvfølge i Svendborg Kommune. Mere end 80 procent af kommunens drikkevandsboringer indeholder rester af pesticider, og flere vandværker har allerede ændret eller opgivet boringer for at overholde grænseværdierne.
Det fremgår af “Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse 2026-2036”, som kommunalbestyrelsen vedtog på sit seneste møde den 24. juni.
Planen skal sikre, at drikkevandet i Svendborg og omegn også fremover blot skal være grundvand, der er iltet og filtreret – og ikke først skal renses for pesticidrester.
Sprøjteforbud som sidste udvej
Tænker man tilbage på den seneste folketingsvalgkamp, var sprøjteforbud et af de helt store emner. Og det har man også taget stilling til i planen.
Den udpeger de mest sårbare områder omkring vandboringerne og sætter ind i tre trin: Frem til 2029 undersøges og prioriteres arealerne. Fra 2030 skal der indgås frivillige aftaler med lodsejerne om at beskytte jorden. Lykkes det ikke, kan kommunen fra 2035 forbyde brug af pesticider på de mest sårbare marker – dog mod fuld erstatning til lodsejeren.
Kan koste 280 kroner om året
Det bliver ikke en gratis omgang. Kommunen anslår, at en fuld gennemførelse i de mest sårbare områder kan komme til at koste en gennemsnitlig husstand cirka 280 kroner ekstra om året på vandregningen. Samtidig understreger forvaltningen dog, at beløbet indebærer en betydelig usikkerhed. Derudover kommer der til at være et budgettema på 750.000 kroner årligt til en ekstra medarbejder på området, når kommunens budget skal forhandles på plads til efteråret.
Kritik fra begge sider
Planen har modtaget 44 høringssvar, efter at den har været i offentlig høring, hvilket har ført til kritik fra flere forskellige sider. Lodsejere og landbruget frygter for ejendomsværdierne og stiller spørgsmål ved erstatningsniveauet. Samtidig peger de på, at deres sprøjtemidler er lovlige og godkendte. Omvendt mener Danmarks Naturfredningsforening, at planen er alt for langsom, og at de mest sårbare områder skal beskyttes allerede inden for de næste tre år.
Flere borgere skriver i høringssvarene, at de slet ikke mener, at opgaven bør ligge hos kommunen. Et ønske, de måske kan få delvist opfyldt, hvis regeringen tager fat på drikkevandsbeskyttelsen og laver et statsligt indgreb.
Indtil da ligger opgaven hos kommunen.
