Svendborg Friplejehjem, Jernbanegade i Svendborg midtby. På nuværende tidspunkt det eneste friplejehjem i kommunen, men nu kommer der måske et til.
Ansvarshavende chefredaktør.
Cand.scient.pol. Kommunalbestyrelsesmedlem i Svendborg Kommune 2019-2025. Næstformand for Det Konservative Folkeparti i Svendborg.
Et flertal af medlemmerne i Senior-, Social- og Sundhedsudvalget vil bakke op om et nyt friplejehjem, når udvalget på onsdag skal forholde sig til en udvidelse af plejeboligkapaciteten i Svendborg Kommune. Baggrunden for udvidelsen er en ny boligprognose, som viser at der er behov for flere plejeboliger. Opbakningen til et yderligere friplejehjem som en løsning, kommer dog med en række forbehold.
Behov for flere plejeboliger
Tilbage i marts blev udvalget orienteret om den nyeste boligprognose, som estimerer, at Svendborg Kommune skal bruge omkring 48 nye pleje- og demensboliger fra 2029. Derfor er der på det kommende udvalgsmøde lagt op til, at udvalget skal bede embedsværket om at komme med forslag til, hvordan kommunen kan udvide antallet af pleje- og demensboliger. Og det er netop her, at muligheden for et nyt friplejehjem kommer ind i billedet.
“Udfordringen med behovet for flere boliger er ikke ukendt for os, men det er rykket et par år frem og det er derfor vi skal i gang med at arbejde på det nu,” siger formand for Senior,- Social- og Sundhedsudvalget, Hanne Klit (S).
Hun forklarer også, at man i det forhenværende udvalg, altså i valgperioden 2022-2025, har drøftet mulighederne for et friplejehjem, som hun nu ser som et naturligt næste skridt.
“Vi har senest opført et kommunalt plejehjem i Tankefuld, så jeg ser det som naturligt, at vi nu går videre med et privat. Det er også i respekt for, at der er nogen som gerne vil have det frie valg. Vi har også rigtig gode erfaringer med vores nuværende friplejehjem.”

Hvad er et friplejehjem?
- I modsætning til et kommunalt plejehjem, så er et friplejehjem ejet af private, som selv står for driften og finansieringen.
- Kommunen har stadig myndighedsansvar. Det betyder for eksempel, at kommunen foretager visitationerne, altså vurderer om den enkelte borger har behov for en plads.
- Myndighedsansvaret betyder også, at det er kommunen, der betaler for, at borgerne har en plads på friplejehjemmet.
- Borgerne skal dog selv betale for ekstra ydelser, hvis de ønsker at tilkøbe dette.
Opbakning med forbehold
Jeg har skrevet rundt til alle syv medlemmer af udvalget, for at høre deres holdning til et nyt friplejehjem. Og selvom det ikke er dem alle, som vil sige direkte ja, så er der et flertal af udvalgsmedlemmerne, der siger ja, hvis ellers forholdene er i orden. Der er nemlig flere delelementer, der skal være på plads, hvis man rent faktisk skal nå i mål med et nyt friplejehjem.
“Det vigtigste for mig er, at det er en solid organisation, der står bag et eventuelt nyt friplejehjem. Ligesom friplejehjemmet nede i midtbyen, der drives af Danske Diakonhjem. Vi har tidligere taget stilling til, at vi skal bevare en decentral struktur i vores udbud, så det skal der også tages hensyn til,” forklarer Hanne Klit (S).
René Haahr fra Venstre er enig i, at et friplejehjem er en god løsning, men er ligesom udvalgsformanden ikke helt uforbeholden.
“Ligesom at der på plejeområdet er frit valg, så skal der også være det når det gælder boliger. Derfor er det vigtigt med private tilbud, så der kan tilbydes forskellige ting og man for eksempel kan tilkøbe sig til andre ydelser, hvis man ønsker det. Det gør, at vi har et bredt og varieret tilbud. Hvilket vi skal have både i forhold til indhold og geografi,” mener han.
Og netop det geografiske er vigtigt for René Haahr (V), som understreger, at det er afgørende, at der fortsat er dækning i lokalområderne.
“For os i Venstre er det vigtigt, at vi holder fast i en decentral struktur, så der er mulighed for at komme på et plejehjem i sit eget lokalområde, når man bliver ældre.”

Mulig fremtid i Tved
I udvalgets sagsfremstilling fremgår Æskelund i Tved som en mulig placering for et fremtidigt plejehjem. Det skyldes blandt andet, at lokalplanen allerede er udformet, så det passer med formålet. Derudover er det beskrevet, at Tved er et af de lokalområder, hvor der bor flest ældre borgere. Men Tved har, i modsætning til lokalområder med lignende demografi, ikke et plejehjem. Vurderingen af, at Æskelund i Tved er et godt bud på en placering, er både Hanne Klit (S) og René Haahr (V) enige i.
“Jeg ser Æskelund i Tved som den mest oplagte placering. Vi har haft kontakt med borgerne i Tved flere gange og de har ytret ønske om, at få et plejehjem til området. Blandt andet fordi borgerne gerne vil have mulighed for at blive boende der, når de bliver ældre,” siger Hanne Klit (S) og tilføjer “Det er på Thurø, Tåsinge og i Tved, at der er bosat flest ældre. Tåsinge og Thurø har allerede plejehjem, så det er naturligt at kigge mod Tved “
René Haahr (V) vil ikke lægge sig fast på noget på forhånd, men synes også at en placering i Tved lyder fornuftigt.
“Jeg vil nødigt lægge mig fast på noget endnu, men ud fra hvad vi ved, så lyder det som et godt sted. Vi ved også, at borgerne i Tved er med på det.”
Analyse af den kommende proces
Sagen behandles onsdag d. 29. april, hvor direktionen indstiller, at udvalget beder administrationen komme med forslag til hvordan antallet af plejeboliger kan udvides. Her kommer man formentlig ikke til at lægge sig fast på en bestemt løsning. Før at politikerne vil gøre det, har de fleste været tydelige om, at det kræver en stabil privat aktør. Det skal også være en organisation, som ikke har behov for at bygge så mange boliger, at det kommer til at dræne plejehjemmene i lokalområderne, der i værste fald kan blive lukningstruede som konsekvens.
Sidstenævnte må René Haahr (V) især være opmærksom på, da Venstre har lokalområderne og balance mellem land og by, som en af deres mærkesager. Det er formentlig også derfor, at han understreger det flere gange i sit interview til denne artikel, hvilket han gør klogt i.
Arbejdet for at finde et privat foretagende som kan opfylde de ønskede kriterier, kan sættes i gang på udvalgets kommende møde. Uanset om det bliver skrevet explicit i beslutningsreferatet, kan man kun forestille sig, at der bliver sendt nogle kraftige signaler til embedsmændene om, at et friplejehjem er førsteprioritet. Det kan også meget vel være, at signalet indebærer et ønske om, at det skal placeres på Æskelund i Tved.
Tved er den mest oplagte placering. Ingen tvivl om det. Det nævner Hanne Klit (S) også selv, uden at lægge sig fast på noget. Jeg vil vurdere, at der skal ske noget ret uventet, før at det bliver et andet sted end Tved. Lokalplanen er tilpasset, de faglige argumenter er gode og borgerne i Tved bakker op om idéen. Rent politisk er det svært at forestille sig, at der kan gå noget galt ved at gå den vej.
For de borgerlige, måske med undtagelse af Dansk Folkeparti, kræver det ikke lang tids overvejelse at bakke op om et friplejehjem. Men for Socialdemokratiet er det også en god løsning. Udover at det viser noget velvilje overfor deres borgerlige samarbejdspartnere, så kan det også blive en god historie om bedre velfærd til de ældre, hvis man finder en god organisation, der kan og vil påtage sig opgaven. Ikke mindst kan det også hjælpe med at løse en økonomisk udfordring. At etablere et nyt plejehjem koster nemlig mange millioner kroner og den regning kan kommunen slippe for, hvis man finder en privat aktør at overlade opgaven og dermed også regningen til.
Det bliver til gengæld spændende hvordan partier som Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti kommer til at håndtere den kommende proces. De kan nok godt gå med til, at sætte administrationen i gang med at afsøge forskellige muligheder, herunder et friplejehjem. Men kommer der til at være en ideologisk stopklods, hvis der senere i processen ligger et aftaleudkast med en privat udbyder på bordet og beslutningen skal træffes?

