Svendborgs værtshuskultur – en vejledning til byens barer og værtshuse

Svendborg har drukket øl, så længe byen har haft en havn. Her er vejledningen til byens barer og værtshuse – og til den kultur, de er vokset ud af.

Sådan har jeg lavet vejledningen

Hverken Reaktion Svendborg eller jeg selv har modtaget betaling for omtale. Vejledningen er ikke en rangliste, men en beskrivelse af byens natteliv, historie og de steder, der har formet og stadig former den. Beskrivelserne baserer sig på egne oplevelser, lokalkendskab og offentligt tilgængelige kilder.

Når man skriver sådan en vejledning, vil der med al sandsynlighed være nogen, der føler sig overset. Det er svært at undgå. Jeg har først og fremmest fokuseret på at skrive om de steder, som jeg har personlig erfaring med og kendskab til. 

Beværtninger skifter ejere, koncepter, åbningstider og udbud. Oplysningerne, der er beskrevet i denne vejledning, er indhentet på udgivelsestidspunktet og kan muligvis være forældede, når du læser dette.

Byen med flest værtshuse pr. indbygger?

Svendborg har i folkemunde ofte været kendt som byen med flest værtshuse pr. indbygger. Selvom der ikke er nogen officiel statistik, som har bekræftet dette, så er det dog sikkert, at der er og historisk har været en livlig værtshuskultur. Svendborg er en havneby og har altid haft tørstige gæster, når søfolkene gik i land. Samtidig har Svendborg været hjemsted for meget industri, ofte relateret til det maritime, som også har afledt et godt ølsalg, når det blev fyraften. Søfarten og industrien fylder slet ikke så meget i dag, som den gjorde engang, men kulturen hænger stadig ved.

Den historie ses stadig i dag. Frederiksgade er stadig den suverænt største festgade, hvor størstedelen af beværtningerne befinder sig. Men op forbi Klosterplads, igennem gågaden og helt frem til Vestergade har der også været et livligt byliv. Det er der også den dag i dag, hvor også Frederiksø er kommet i spil som et nyt område.

Værtshusene har også fulgt byens udvikling. Hvis jeg må tillade mig at sætte tingene lidt firkantet op, har der både været de, måske lidt barske, sømandsbeværtninger, ligesom der også er kommet mere venstreorienterede musikværtshuse til. I dag er der kommet mere moderne steder som specialølbarer, diskoteker og cocktailbarer til.

Om man kan lide det eller ej, har det været en stor del af byens identitet og historie.

De brune værtshuse

Jeg vil tillade mig at skrive, at de brune værtshuse er omdrejningspunktet i Svendborgs værtshuskultur. Med den bramfrie, men underforståede venlige, omgangstone, hvor tilrejsende og stamgæster møder hinanden og de lokale udveksler den seneste bysladder, ofte krydret med politiske diskussioner af både lokal, national og international karakter.

Kahytten og Den Høje Stue holder til i Frederiksgade og er dermed placeret i bylivets midtpunkt. De har begge den traditionelle æstetik, der følger med et brunt værtshus. Den Høje Stue ligger, som navnet antyder, øverst og har et separat rum til billard, som ligger til venstre, når man går op ad trappen til stedet. Kahytten ligger i kælderen nedenunder og er blandt andet kendt for sine karaokeaftener om torsdagen. Placeringen og priserne gør, at begge også er populære steder at hoppe ind og få ti shots og et par øl, inden man skal videre på Crazy Daisy eller lignende.

Strandlyst er ren Svendborg-nostalgi. Personligt har jeg også en stor kærlighed til stedet – især fordi jeg har arbejdet der. Det er et af de steder, som folk udenbys fra, ofte har hørt om. Og det er samtidig et sted med mange stamgæster. På Strandlyst er tingene, som de altid har været, og det er det, gæsterne elsker. Og dog, så er der ikke fri rygning indendørs. Selvom der ofte er en god fest – især i weekenden, så er det også et sted, hvor der er plads til eftertænksomhed og samtaler. Med andre ord, er det et sted for voksne mennesker, som godt kan lide en god fest, men uden den for nogle overdrevne slags, der findes andre steder. Der er ofte levende musik på Strandlyst, som udgangspunkt hver lørdag og med jævne mellemrum i hverdagene.

Tingvalla og Den Grønne Post har jeg ikke den store personlige erfaring med, men de er hver især kendetegnet ved, at være tilbagetrukket fra det ordinære byliv i midtbyen. Dermed har de også en funktion i at dække deres eget lokalområde, som for Den Grønne Post er i Østre Bydel, og for Tingvalla er lidt tættere på midtbyen i den øvre del af Vestergade.

Og kulturen stopper faktisk ikke ved sundet. Krydser man broen til Tåsinge, ligger Tøsingen i Vindeby og på den anden side af Thurødæmningen finder man Thurøstuen midt i Thurø By.

Barer, vin og cocktails

Udover de brune værtshuse er der også barer med både øl, vin og cocktails. Her har Svendborg de senere år fået nogle stærke spillere på banen.

HANSTED i Vestergade er en kælderbar med et stort udvalg af specialøl. Stedet er samtidig spillested og lægger navn til musikfestivalen Hansted Live. Der må ryges indenfor.

Bogholderiet på Frederiksø trækker i samme retning, men satser på bredden. Efter eget udsagn ligger der altid flere end 250 forskellige specialøl i ølkælderen. Desuden ligger Frederiksøens Madbar lige ved siden af.

Kammerateriet er især kendt for deres strandbar og ligger ved siden af Bogholderiet på Frederiksø. Om sommeren er der ofte proppet med svendborgensere og turister, der får sig en kold øl eller en drink i den bagende sol. Resten af året er Kammerateriet også rammen for fester og der er ofte musik, quizaftener eller andre arrangementer.

The Drunken Sailor ligger i Frederiksgade, nede mod havnen og er en bar, der typisk tiltrækker den yngre del af Svendborg. Der må ikke ryges indenfor, men til gengæld er der lykkehjul i baren og mulighed for at slå søm i en træstamme. Stedet drives i øvrigt af de samme folk, som står bag Kammerateriet og Bogholderiet på Frederiksø.

Vinen har efterhånden sin egen lille rute gennem byen. Vinsted på Klosterplads er stedet med det store udvalg. En kort gåtur derfra, i Brogade, ligger Gårdens Vinbar, som er af nyere dato. Og oppe i Møllergade holder Café Rouge til, med vin og fadøl i caféens rammer. Det lukker til gengæld tidligt, så det er stedet til aftenens første glas, ikke det sidste.

Trier’s Corner på Klosterplads hører hverken helt til det ene eller det andet. Der er cocktails på kortet, men stedet ligner mest af alt en klassisk beværtning. Dog med en markant undtagelse: Der må ikke ryges indendørs, hvilket gør det til et oplagt sted for dem, der godt kan lide at tage på bar, men gerne vil kunne lugte deres jakke bagefter.

Og så er der hybridmodellerne, hvor der indgår både bar og køkken. Børsen i Gerritsgade er nok byens største og mest kendte. Mere gastropub end bar, men også et populært sted at få noget at drikke tidligt på aftenen. Det samme kan siges om Bar 105 i Møllergade, der dog ligger lidt afsides fra mange andre af byens barer, men som stadig er et besøg værd hvis man gerne vil kombinere bespisning og drikkevarer.

Det sene natteliv

Crazy Daisy i Frederiksgade er byens ældste nuværende diskotek og det sted, natten ender for rigtig mange. Stedet er en del af en landsdækkende kæde. Der er entré, garderobe, høj musik og dansegulv. Når du kommer ind kan du gå til venstre og få den klassiske diskoteksoplevelse i ‘Nightlife’ eller du kan gå til højre og ind i ‘Rocken’.

Bardu er byens nyeste natklub og ligger på Klosterplads, hvor Hemingways og Heidi’s holdt til før i tiden. Der er 24+ om lørdagen, og stedet henvender sig derfor i sagens natur ikke til det helt unge segment.

Et andet sted, som plejer at have åbent til de tidlige morgentimer, er Loftet, som ligger i baggården i Frederiksgade. Det kan bedst beskrives som en bar, med billard, dart og rygerum. Ofte et af de sidste steder i Svendborgs natteliv, som lukker.

Afrunding

Svendborgs værtshuskultur er ikke ved at forsvinde. Den er ved at blive til mere. De brune værtshuse er der ikke så mange af, som der har været. Men de er der, og suppleres nu af nye barer og natklubber. Det gamle og det nye konkurrerer ikke. De deles om byen, og de deles i vidt omfang også om gæsterne.