Hellet 4 i Tved.
Klummeskribent.
Cand.soc. i samfundsfag & filosofi. Bestyrelsesmedlem i Svendborg Folkeuniversitet og Det Konservative Folkeparti Svendborg.
Under kommunalbestyrelsesmødet mandag d. 23 marts blev vælgerne vigtige stemme sat i rampelyset og den demokratiske selvforståelse blev en betydelig del af den politiske dagsorden, da der blev diskuteret og taget beslutning om igangsættelse af små boliger projektet på Byhavevej 15.
Små boligernes placering til de udsatte borgere, som kæmper hver dag for at bevare en hjemlig tilknytning, er kendt fra den første besluttede placering på Hellet 4, hvor et borgermøde lod en del af vælgerne få ordet, og en perceptions ravage af borgernes bekymringer og uvisheden om placerings betydning for de udsatte borgers livskvalitet, lod sig høre hos politikerne, som efterfølgende træk i håndbremsen.
Vælgerne dengang fra Hellet 4 må have gjort et indtryk på politikerne, som forvandlede processen til en ny detektivjagt på en placering der bedre kunne være indenfor den gunstige lupramme. Det skal jo selvfølgelig behage mange relevante behov og alle vælgere, om man så bor på Hellet, Skovparken, Byhavevej eller er kommende borgere på Byhavevej 15, så har de en stemme som er indtryksgivende ligesom hele kommunens vælgermængde. Som tilhører under kommunalbestyrelsesmødet kunne man dog undres over, om vælgernes værdi fortsat skal have mulighed for at ryste.
Hanne Klit (S) har længe været optaget af behovet for boligerne og økonomien i projektet om små boliger med fokus på at finde og beslutte en placering, før tilskuddet fra social- og boligstyrelsen ikke længere var tilgængeligt. Som tilhører under kommunalbestyrelsesmødet hørte man også Hanne Klit udtrykke et andet perspektiv på at målgruppen kan se sig selv i placeringen på Byhavevej 15 og dertil forståelse for bekymringer fra borgerne på Byhavevej, men henviste også til at der ikke var tale om mange borgere i området.
Mustafe Diken (V) indvendte at bekymringerne fra borgerne på Byhavevej ikke kun rummer selve vejen, men at bekymringen fra Sydfyns Almene Boliger og alle borgerne i Skovparken skulle have lov at komme til ordet, gerne gennem et borgermøde, ligesom samme tilfælde som på Hellet 4.
”Så jeg synes jo sådan set på lige fod med det der var ude i Hellet, som kaldte på et borgermøde, at det synes jeg også at vi som kommunalbestyrelse skylder oppe i det område der, fordi de stemmer tæller ikke mindre, end de stemmer der var ude i Tved” Ytrede Mustafa Diken
Efter min opfattelse, reagerede Hanne Klit ikke konkret på denne påpegning, men ønskede at imødekomme bekymringerne: ” og vi vil gøre vores, og det er også sagt, at noget af det som vi er optaget af, det er selvfølgelig de bekymringer og hvordan vi får løst de udfordringer der er. Det kan være en social vicevært, det kan være andre socialpædagogiske foranstaltninger, hvis der er behov for det. Det synes jeg vi skal kigge på hen ad vejen, når vi ser, hvem det er der kommer til at bo der”
Dorthe Ullemose (DF) var uforstående overfor Mustafa Dikens vægtningen af afholdelse af et borgermødet, da det formentlig vil indgå i processen og ytrede blandt andet ”hvis man ikke vil forhale processen, så synes jeg godt nok man forhaler den ved at spørger, fordi hvad er det man vil have ud af det? Altså, hvis et flertal så siger det ønsker vi ikke, hva’ så? Hvor står man så? Altså jeg synes det er skørt”
Vælgernes stemme er værdifulde og vi kan ikke komme uden om at vælgerne også har en værdi i sig selv, og når vi taler om små boliger, ser jeg ikke selv nogle bekymringer for skabelsen af en urolig tilstand, men jeg kan være bekymret for at sagen om små boliger kan skabe spørgsmålstegn ved vælgernes værd. Den urolige tilstand kan måske mere oprinde fra vælgernes fremtrædelse i luppens politiske glas, hvor et muligt kommende borgermøde skal vise hvad vi kan se.

