Pladsmangel kan koste ukrainske flygtninge deres hjem. Politisk flertal sagde nej til anden løsning

Johan Emil Sevelsted

Ansvarshavende chefredaktør.

Cand.scient.pol. Kommunalbestyrelsesmedlem i Svendborg Kommune 2019-2025. Næstformand for Det Konservative Folkeparti i Svendborg.

Politikerne i Svendborg Kommune skal snart forholde sig til hvordan Byhaveskolen skal skaffe plads til det voksende elevtal. En af løsningerne kan blive, at kommunen køber ejendommene Ørbækvej 51 og 53, som lige nu beboes af 18 ukrainske flygtninge, som dermed kan miste deres hjem. Dette skrev Reaktion Svendborg om den 5. juni.

Det voksende elevtal skyldes dog ikke kun elever fra Svendborg Kommune. Faktisk kommer næsten halvdelen af eleverne på Byhaveskolen fra andre kommuner. Noget som et politisk flertal har sagt nej til at ændre på.

En specialskole for hele Fyn?

Byhaveskolen er et specialtilbud til børn med kognitive udfordringer og er dermed ikke en folkeskole som de andre vi kender. Skolen ligger højt oppe på det der kaldes “indsatstrappen”, hvilket Svendborg Heldagsskole og Tåsingeskolens Centerafdeling også gør. Sammen med Byhaveskolen er de tre tilbud både de mest indgribende og dyreste tilbud i kommunen. Det fremgår af et bilag til Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalgets møde den 2. marts 2026.

Selvom Byhaveskolen ligger i Svendborg Kommune, så fungerer den i praksis som et regionalt tilbud. Det fremgår af et andet bilag fra samme møde, nemlig et notat om elevtaludviklingen. I skoleåret 2025/26 var det således 44 procent af eleverne, der komme fra andre kommuner end Svendborg. 54 fra Faaborg-Midtfyn, 8 fra Langeland og 2 fra Odense.

Dog ser billedet anderledes ud på Tåsingeskolens Centerafdeling. Her udgør eleverne fra andre kommune 14 procent – og det er et tal, som ifølge notatet har været faldende de seneste to år.

Flertal afviste at sætte egne børn først

Der er udfordring med pladsmangel på både Byhaveskolen og Tåsingeskolens Centerafdeling, men årsagerne er dog forskellige. På Byhaveskolen er der et pres fra elever fra andre kommuner, på Tåsingeskolens Centerafdeling er det i højere grad elever fra Svendborg Kommune. På udvalgsmødet i marts 2026 blev udvalget præsenteret for en række modeller til, hvordan de udfordringer kunne løses. En af modellerne bar titlen “Prioritering af elever fra egen kommune”.

Modellen tog afsæt i en juridisk pointe: Nemlig at Svendborg Kommune kun er forpligtet til at sikre tilbud til singe egne borgere og derfor ikke behøver at optage elever fra andre kommuner. Tanken bag var, at man vil fylde op med elever fra egen kommune først og derefter tilbyde pladser til elever fra andre kommuner på baggrund af hvor meget plads der så er tilbage.

På det møde blev der foretaget en afstemning. Venstre stillede et ændringsforslag om, at netop modellen med at prioritere elever fra egen kommune var den som der skulle arbejdes videre med. Det fremgår af referatet for mødet, at Venstre, Konservative og Radikale Venstre stemte for dette. Imod stemte Socialdemokratiet, SF og Enhedslisten. Det gav fire stemmer mod fem og dermed var der flertal imod modellen og forslaget om at prioritere elever fra Svendborg Kommune blev lagt til side.

Argumenterne for optag fra Fyn

Idékataloget der lå som bilag til udvalgsmødet beskrev årsagerne til, at det kunne give mening at fastholde optag af elever fra hele Fyn på lige fod med elever fra Svendborg Kommune. Det primære argument er det økonomiske.

Når elever fra andre kommuner får plads på et af specialtilbudene i Svendborg Kommune, så køber de plads og betaler naturligvis for den. Dermed er de med til at dække en stor del af skolens faste udgifter, som ikke afhænger af elevtallet, men som kan være almindelig drift og vedligeholdelse. Hvis man lukker for optag udefra, så vil driften pr. elev blive dyrere.

Derudover nævnes et fagligt hensyn. Ifølge bilaget er et større antal elever med til at sikre, at man kan fastholde specialiserede medarbejdere som for eksempel fysioterapeuter og speciallærere. Færre elever vil altså betyde færre medarbejdere og dermed lavere kvalitet, lyder begrundelsen.

Krisen tilspidses til august

Uanset hvilken model der findes, bliver det svært at løse det kortsigtede problem, som Byhaveskolen står overfor det kommende skoleår. Normalt visiteres der syv til otte børn fra Svendborg til skolens børnehaveklasse. Til skolestart i august er det tal fordoblet til 14 – og dertil kommer der fire elever fra andre kommuner.

Med alle pladser udfyldt allerede fra starten af skoleåret, så opstår der en udfordring hvis der visiteres elever til skolen i løbet af året. Noget der erfaringsmæssigt sker med fem eller seks elever i løbet af et skoleår. Dem kan kommunen ikke sige nej til, for de har en juridisk pligt til at anvise en plads til egne borgere og dermed har man et problem med pladsmangel.

Regningen er vokset

På kommunalbestyrelsesmødet den 24. februar i år, afsatte kommunalbestyrelsen en tillægsbevilling på 8,6 millioner kroner til at udvide kapacitet på specialundervisningsområdet. Med andre ord: Der blev afsat penge til at gøre plads til flere i specialtilbudene.

Men det beløb baserer sig på et ældre overslag og der har siden været en ny besigtigelse af Ørbækvej 51 og 53, som er de adresser der har været i spil til en udvidelse af Byhaveskolen og som lige nu beboes af ukrainske flygtninge. Den nye besigtigelse anslår at prisen for en fuld ombygning kommer til at være 10 millioner kroner. Dette er inklusiv inventar og udeområder. Derudover kommer en afledt drift på 0,3 millioner kroner om året samt indtil videre uafklarede udgifter til genhusning af de ukrainske flygtninge.

Uanset hvad kan bygningerne ikke tages i brug for i løbet at skoleåret 2027/28 og løser derfor ikke det akutte problem til august. En mulighed kan være en midlertidig pavilion til en pris på omkring 1,2 millioner kroner for halvandet år. Dette vil dog formentlig kræve en dispensation for byplanvedtægten, da Byhaveskolen kun har 56 kvadratmeter tilbage før skolen rammer den maksimale bebyggelsesprocent på grunden.