Svendborg har landets største fald i andel af elever uden for den almene folkeskole

Johan Emil Sevelsted

Ansvarshavende chefredaktør.

Cand.scient.pol. Tidligere medlem af Svendborg Kommunalbestyrelse 2019-2025.

I de fleste kommuner bliver en større del af eleverne i dag undervist uden for den almene folkeskole end for 15 år siden. Men i Svendborg er andelen faldet mere end noget andet sted i en ny opgørelse, og det glæder udvalgsformand Mette Kristensen (V).

Andelen er nemlig faldet med 7,3 procentpoint, fra 36,8 procent i skoleåret 2011/12 til 29,5 procent i skoleåret 2025/26. Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, der bygger på tal fra Danmarks Statistik. Tallet dækker både elever på fri- og privatskoler og elever i specialtilbud. Nummer to er Langeland, hvor andelen er faldet med 5,6 procentpoint.

“At vi går mod landstendensen, kan være et tegn på, at vores folkeskoler grundlæggende står stærkt, og at flere forældre vælger dem til. Det er i hvert fald en udvikling, jeg gerne vil glæde mig over,” skriver formand for Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget Mette Kristensen (V), i et svar til Reaktion Svendborg.

Mod landstendensen

Svendborg er dermed en af ganske få undtagelser. I næsten alle landets kommuner er andelen nemlig steget siden 2011, i 20 af dem med mere end 10 procentpoint. Ifølge analysen er det kun seks kommuner, der er gået den anden vej. Og tre af dem ligger faktisk på Fyn: Svendborg, Langeland og Nordfyn.

Men Svendborg ligger stadig over landsgennemsnittet på 26 procent. Og hos naboerne ser det helt anderledes ud. I Faaborg-Midtfyn og Nyborg bliver over 40 procent af eleverne undervist uden for den almene folkeskole, og i begge kommuner er andelen steget.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er en tænketank med tæt tilknytning til fagbevægelsen. Deres chefanalytiker, Troels Lund Jensen, mener, at der skal investeres i folkeskolen i hele landet, hvis man vil vende udviklingen på landsplan, hvor flere elever i dag undervises uden for den almene folkeskole end for 15 år siden.

Frit valg

Og fri- og privatskolerne har Mette Kristensen det fint med. Svendborg har ifølge hende stolte traditioner for netop dem, og hun ser det som en styrke, at forældrene har en bred vifte af muligheder.

“Jeg hylder jo det private initiativ og synes grundlæggende, det er positivt, at vi har flere ‘varer på hylderne’, som familierne kan vælge imellem,” skriver hun.

Om den andel, hun selv kalder høj, så er et problem, kommer an på, hvorfor forældrene vælger, som de gør. Er det et fravalg af den lokale folkeskole, skal kommunen tage det alvorligt. Men er det et tilvalg af en bestemt skole, “så er det jo et udtryk for, at det frie valg fungerer”, skriver hun.

Kvalitet frem for måltal

Derfor vil hun heller ikke have, at kommunen styrer efter, hvor mange elever der går i folkeskolen. Det er ifølge Mette Kristensen “en dårlig idé”.

“Det er og bliver forældrenes valg, hvilken skole de ønsker for deres børn. Jeg er stor tilhænger af det frie skolevalg og af, at vi har forskellige tilbud,” skriver hun.

Hun vil i stedet styre efter kvaliteten i kommunens egne skoler. Og her er der ifølge hende stadig en stor opgave med at løfte folkeskolen i Svendborg.

“Vi skal skabe skoler, hvor børn trives, lærer og udvikler sig, hvor der er dygtige medarbejdere og de nødvendige ressourcer, og hvor forældrene har tillid til, at deres børn får et godt skoletilbud. Hvis vi lykkes med det, tror jeg også, at flere forældre vil vælge folkeskolen til.”